Michaels tur på vej ud af misbruget og hjemløsheden startede på St. Martins Housing Trust, hvor han havde ventet 2-3 mdr. på at komme ind.På St. Martins har de et system med "Bands" i Bronze, Sølv og Guld, som de hjemløse på forskellig vis gør sig fortjent til. Michael har i løbet af et par år fået arbejdet sig op til at bo i "Shared Housing", som går ud på, at de har hver deres værelse, men deler bad, køkken og opholdsrum. Om få måneder skulle han gerne være så langt, at han kan få sin helt egen lejlighed. Dette glæder han sig enormt til, da han så kan få besøg af sine døtre, som i dag er 15 og 19 år gamle. Han har i øjeblikket kun kontakt med dem over telefonen, da han vil have en bolig, hvor han kan have dem på besøg, før han vil se dem. Michael er meget stolt af sine piger, som han er sikker på har brudt den sociale arv. Hans ældste pige vil være læge og den yngste klarer sig også rigtig godt. Man kan mærke på Michael at det er meget vigtigt for ham, at de ikke bliver som ham.
Under samtalen med Michael fik vi også spurgt om han føler sig ekskluderet af samfundet og i så fald hvordan det påvirker ham. Han sagde at han selvfølgelig følte sig ekskluderet og at det især i starten var hårdt, men at man lærer at ignorere det, for ellers bliver det for hårdt.Vi spurgte ham også om hvordan hans sundhedstilstand er og han sagde at han har det godt nu, men mens han levede på gaden og var misbruger, var den mildest talt dårlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar