Mødte Michael på juleshopping

Jeg var sammen med familien på juleshopping i Norwich, da der pludselig kom en og sagde hej til mig. Mine døtre kiggede måbende og tænkte, hvem er det lige vores mor hun kender her. Men det var Michael der heldigvis kunne kende mig:-)), for jeg tror ikke lige umiddelbart, at jeg ville have kunnet kende ham . Han så nydelig ud og jeg glædede mig over at han havde god varmt tøj på. Han var meget interesseret i at høre hvordan det var gået med vores opgave osv., hvor jeg kunne fortælle at den var gået godt og at alle efter vi var vendt hjem nu kendte til Michael fra Norwich. Han sagde han gerne ville læse den engang, og vi aftalte at jeg bare skulle komme hen til ham igen, når han stod og solgte avisen, men han var der desværre ikke, den dag jeg igen var i Norwich, så fortrød lidt at jeg ikke fik hans adresse. Men jeg kommer nok herover igen på et tidspunkt. Men helt sikkert et dejlig gensyn :-))))))

Vælgernes dom: Flere er blevet fattigere

21. december 2010

Lige over halvdelen af danskerne mener ikke, at regeringens indsats over for fattige danskere har hjulpet i det netop overståede fattigdomsår. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I en undersøgelse foretaget af YouGov svarer 51 procent af de adspurgte, at fattige i Danmark har fået det værre i løbet af 2010. 17 procent mener ikke, at fattige har fået det værre.

I følge Morten Ejrnæs, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, er det dermed ikke lykkedes for at regeringen at 'fortie det voksende fattigdomsproblem'. Finn Kenneth Hansen, forsker i fattigdom ved Center for Alternativ Samfundsanalyse, er enig.
- Den usynlige fattigdom bliver synlig, når almindelige børnefamilier bliver sat ud af deres boliger. Regeringen vil få vanskeligere og vanskeligere ved fortsat at sige, at fattigdom ikke har noget at gøre med de meget lave ydelser. At afskaffe de laveste ydelser vil være det vigtigste skridt i forhold til at bekæmpe fattigdommen, siger han til Kristeligt Dagblad.

Socialminister Benedikte Kiær (K) mener omvendt, at undersøgelsen bekræfter, at fattigdomsåret har været en succes.
- Efter et år med øget fokus på fattigdom er mange danskere blevet mere bevidste om problemet. Det viser, at vi har fået sat spot problemet, og det er godt. Vi har masser af tiltag mod fattigdom, og for fremtiden vil vi målrette tiltagene bedre, udtaler hun.
http://www.husforbi.dk/default.aspx?m=4&i=224&pi=1&pr=0

Aygül`s evaluering af forforståelse

Inden jeg tog til England for at undersøge de hjemløses forhold, havde jeg fordomme om de hjemløse. Jeg kan fortælle at det har ændret sig meget. Når man kommer tæt på de hjemløses kultur, opdager man en hel anden verden. Det er jo mennesker som os andre, bare med nogle andre levevilkår, som de måske ikke selv har valgt, eller så har de valgt at marginalisere sig fra det sociale, måske pga. at de har mistet deres arbejde, er kommet ud i et misbrug, ser anderledes ud, osv. Jeg kan fortælle at jeg ikke havde den hel store lyst til at tage til England og se de hjemløses forhold, men er glad for at tage afsted med de 3 dejlige kvinder som jeg er i gruppe med.. Jeg kan sige at jeg har fået en stor forståelse om de hjemløse, snakket en del engelsk og selvfølgelig lærte de 3 dejlige kvinder bedre at kende.

Det humanistiske menneskesyn

Vores menneskesyn har ændret sig meget efter vores studierejse til England. Vi oplevede hvordan de på St. Johns Housing Trust arbejde inkluderende med de hjemløse, og hvordan de så det bedste i alle, og ønskede at hjælpe alle.
De arbejdede efter organisationsteorien Human Ressourses, hvis menneskesyn siger, " at alle mennesker har en iboende parathed til at arbejde og yde sit bedste, blot det får de rette betingelser"(Individ, institution og samfund s. 275) Motivationen behøver ikke at være ydre betinget, men kan ligge i menneskets indre i dets identitet og forhold til at deltage i sociale sammenhæng.
Der er 2 forskellige menneskesyn og opfattelser af, hvordan kan skal lede mennesker og få dem til at bidrage optimalt.

• Menneskesyn x - mennesket er doven og må disciplineres og styrkes. Motivationen går gennem straf og belønning.


• Menneskesyn y - er det udviklingsorienterede, selvrealiserede mennesker, der stræber efter kvalitet og fremdrift. Udgangspunkter er det humanistiske menneskesyn.

For herberget gælder det om at skabe de rette betingelser for, at disse kræfter kan komme til udtryk. Hvis herberget kan skabe sådanne betingelser, så kan den også lade disse kræfter arbejde for sig og på denne måde udnytte de menneskelige ressourcer optimal.

At arbejde ud fra et systematisk menneskesyn indebærer, at man betragter den hjemløse i den sammenhæng, de kommer i, for at kunne forstå dem. Man må bevidstgører sig om konteksten (Kommunikationskulturen s. 20). For at kunne skabe udvikling, må man se på den hjemløses livshistorie, potentiale og ressourcer. Man må ikke sætte målene for højt. Den hjemløse, skal have muligheden for at opfylde de krav og mål der bliver stillet. Det giver den bedste udvikling.

Lasagner til hjemløse

16. december 2010
STØT ET GODT FORMÅL
Julen er en kold tid og kan være ekstra hård for de hjemløse.


Lørdag 18. december serveres der varm lasagne for de hjemløse på Vesterbro Torv og Kultorvet. Det sker kl. 18-21.

Bag arrangementet står foreningen 'Lav en lasagne til en hjemløs'. Man kan tilmelde sig arrangementet eller donere en lasagne ved at gå ind på hjemmesiden http://www.billetto.dk/

http://www.husforbi.dk/default.aspx?m=3&i=1

Sidste finish på rapporten

Vi har her i aften været samlet i gruppen hjemme hos Ditte, for at lave det sidste finish på vores rapport som skal afleveres i morgen. Efterfølgende er vi startet på koordinering og forberedelse til markedsdagen på tirsdag. Vi glæder os til markedsdagen, men vi glæder os også til, snart at få juleferie. Selv om vi glæder os til juleferien, så kommer vi nu til at savne hinanden. Vi har været så tæt i hele forløbet og vi har trodset vejr og vind, sovet i samme seng, ligget i ske under dobbeltdyne, flygtet fra mus og mm.

Aygül og Ditte

Ditte's evaluering af forforståelse.

I min forforståelse skrev jeg at jeg havde en idé om, at der er mange "tilbud" til de hjemløse. Det synes jeg at jeg er blevet bekræftiget i, dog kan jeg kun udtale mig om hvordan det er i Lowestoft. De pædagoger osv. som arbejder med de hjemløse her, har virkelig forstået at give dem nogle tilbud som giver dem en chance for at blive inkluderet i samfundet igen. Det var måske i virkeligheden her overraskelsen for mig lå, og jeg må sige det var positivt. Jeg havde bestemt ikke regnet med at der var så mange gode "kurser" og muligheder for beskæftigelse, som der var. Min opfattelse af, at der er mange hjemløse i England, var til gengæld IKKE overdrevet!I dag er der over 50.000 bare i London. I hele England er tallet over 400.000! Så mange havde jeg dog ikke regnet med. Det var i det hele taget en meget lærerig tur og heldigvis var der også flere solstålehistorier!

CASA Center for alternativ samfunds analyse

CASA - et uafhængigt og tværfagligt analysecenter, hvor man kan downloade mange gratis rapporter
CASA bidrager til samfunds-debatten ved at offentliggøre de rapporter de udarbejder Det er en non-profit erhvervsdrivende forening, som tilbyder konsulentbistand og udarbejder forsknings¬baserede analyser. CASAs formål er at medvirke til at skabe større viden i befolkningen om sociale, økonomiske og politiske samfundsspørgsmål.
http://www.casa-analyse.dk/


Social årsrapport 2010 -
Fattigdom og brugerbetaling
http://www.casa-analyse.dk/files/rapporter-social-arbejdsmarked/2010/social_aarsrapport_2010.pdf

2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Afslutningskonference for EU's Fattigdomsår 2010 i Bruxelles
Den 16.-17. december 2010 afholder det belgiske formandskab officiel afslutningskonference for EU's Fattigdomsår 2010. Det foregår i Bruxelles.
På afslutningskonferencen vil der bl.a. blive udvekslet erfaringer om det forløbne Fattigdomsår, og der vil blive uddelt en pris for bedste journalistiske bidrag i forbindelse med formidling af temaet fattigdom og social udstødelse.
http://www.euaar2010.dk/Sider/forside.aspx

http://www.2010againstpoverty.eu/homepage.html?langid=en

Marginalisering

Marginalisering betegner en social tilstand, det betyder at noget, der er udenfor, noget der er i yderkanten. En marginaliseret samfunds gruppe er en gruppe mennesker, der ef den ene eller den anden grund befinder sig i yderkanten af det normale samfund. Denne marginale tilstand kan være frivilig eller påtvunget, men det kan ofte være svært at skelne det frivillige og det påtvungne. Nogle personer og grupper befinder sig tilsyneladende i en marginal position, fordi de selv har valgt det.
Marginalisering kobles ofte til arbejdsløshed, manglende socialt netvært, misbrug, hjemløshed,sindslidelse, etnisk og kulturet, anderleshed mv.

Liselotte´s evaluering af forforståelse

Wake up call

Før jeg tog til England, havde jeg aldrig haft noget med de hjemløse at gøre. Det var bare nogen man gik forbi ude på gaden. Nogen der irriterede en, eller antastede en på gaden når de bad om penge, eller ville sælge Hus forbi.
Min opgave, inden vi tog til England var kun baseret på inklusion/eksklusion, og ikke på den hjemløse som menneske. Vi mødte Michael på gaden, og hørte hans livshistorie. Han åbnede sit hjerte til 4 fremmede studerende fra Danmark, som han ikke kendte. Han fortalte åbent og ærligt om sig liv, og om hvorfor han var end som hjemløs. Jeg blev fuldstændig fanget at hans fortælling om, hvordan han var vokset op hos alkoholiserede forældre, der sloges og skændes dagen lang. Og hvordan han selv havde bragt denne arv videre, til sit eget liv med kone og børn. Han fortalte om bruddet, hvor han valgte at rejse, Han fortalte stolt om sine børn og deres formåen, og hvordan de var på vej til at bryde den sociale arv. Den ene ved at læse til læge. Jeg glemte at se på personene og mennesket bag den hjemløse inden jeg tog af sted, men det gør jeg nu, for jeg har jeg har mødt Michael.

En succes historie

Under vores besøge i England, var der som før sagt meget koldt. Der var kun lidt sne, men det blæste så meget, at det føltes som var der - 15 grader. Det gjorde at vi frøs, og ikke fik det fulde udbytte ud af vores besøg og interviewe. Men de hjemløse frøs også, så vi mødte faktisk ingen på gaden i Lowestoft. Vi hilste hurtigt på nogle få på en varmestue, men Patrick og Simon førte os hurtigt videre.
Men de fortalte os en lille succes historie om en ung mand der hed Mark. Mark kom til at bo på Phoenix, som er et herberg for unge, da han var 16 år. Det skete, fordi hans mor blev gift igen, og den nye stedfader ikke syntes der skulle bo en teenager i deres nye fælles hjem. Mark og stedfaderen skændes konstant, og det gjorde at Mark blev hjemløs.
Da Mark først flyttede ind på herberget, kunne man straks fornemme at han var en ekstrem stille og genert fyr, som oftest holdt sig for sig selv på sit værelse. Han kom kun ud i fællesrummet til måltiderne.
I starte var personale meget bekymret for ham, men så begyndte det at gå frem ad for Mark. Han blev involveret i " Life Skilles" hvor han forbedrede sine skolefærdigheder. Det er en skole, hvor man undervises i menneskelige færdigheder, som man kan bruge til at håndtere de daglige problemer. Siden er han begyndt at arbejde i et Tesco supermarked. Han viser stor engagement, og rygger rundt i flere afdelinger uden at falde ved siden af. Han har været i Tesco i et år nu.
Det går også rigtig godt for Mark i herberget. Mark er begyndt at få venner, og begynder at socialisere sig med de andre unge i projektet. Pædagogerne foreslår ham, at melde sig til nogle kurser for at opbygge selvtilliden. Kurserne virker, og giver Mark mere selvtillid.
Stille og rolig bliver Mark en del af det sociale liv og sammenhold i Phoenix House. Han udvikler sig, og bliver en de andre lytter til. Han bliver også en de går til, hvis de har brug for en at snakke med eller har brug for hjælp af forskellig art.
Mark var også altid en der ivrig deltager, lige så snart der foregår arrangementer i huset. Marks største succes var at være den styrende i projektet "Youth Opportunities Council", som søger støtte og fondmidler til beboerne på herberget, sådan at de alle kunne deltage i The Duke of Edinburgh Award. Han indsamlede £ 8.500.
Efter at havde boet på herberget i et år, er Mark flyttet i en lille lejlighed. Han nyder at bo uafhængigt, men modtager dog stadig støtte og vejledning fra de ansatte på herberget. Martin er mentor og vejleder for de unge hjemløse der kommer og bor på stedet.

Det er dejligt at høre sådan en historie, hvor man kan se at pædagogernes arbejde med, at inkludere de unge, lykkedes. I starten, da Mark kom på herberget, var han ekskluderet fra fællesskabet. Han søgte selv væk fra dette, ved at gemme sig på sig værelse. Men da pædagogerne arbejde med ham, og fik ham til at deltagelse i "Life Skills", udviklede han sig i den positive retning. Han er nu på vej, i den rigtige retning, med store muligheder for at være en fast inkluderende del i det demokratiske fælleskab.

Hjemløse og sundhed

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer sundhed som en:" tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære og ikke kun fravær af sygdom eller svaghed. Som hjemløs vil man helt sikkert have problemer i mindst ét af områderne, hvilket dermed vil sige at de hjemløse kan betragtes som værende i en dårlig helbredstilstand.
Nogle af de udløsende faktorer der fører til hjemløshed kan f.eks. være psykisk sygdom, stofmisbrug, eller sygdom som gør at man er ude af stand til at klare sit job. Disse sundhedsproblemer kan besværliggøre kampen ud af hjemløsheden. Ofte er de hjemløse kommet for ”langt ud” inden de får eller tager imod hjælp fra de forskellige sundhedsydelser der er til rådighed.
Sundhed er en afgørende faktor for social integration. Et godt helbred er en forudsætning for reintegration, samt en afgørende faktor for at kunne opretholde sit arbejdsliv. Mister man sit job er chancerne for at miste sin bolig også blevet større, og man må sige at have et job og sit eget hjem er vigtige ting i forhold til at være i en tilstand af mental og fysisk velvære.

Pia´s evaluering af forforståelse

På vores studietur til England fandt jeg ud af at de rent faktisk gør lige så stor en indsats for de hjemløse som de gør her i Danmark. De steder vi så og besøgte lignede til forveksling de samme tilbud som jeg har kendskab til her i Danmark. Det har faktisk overrasket mig lidt.
Ang. Danmarks store problem med Østeuropærer som indvaderer landet, så fandt vi ud af at de stort set har samme problem i hele England.


Med hensyn til den danske hjemløsestrategi som trådte i kraft sidste år, har de i england haft en hjemløsestrtegi siden 2005 http://www.feantsa.org/files/freshstart/National_Strategies/England%20strategy.pdf

Den endelige problemformulering

Vi har i gruppen snakket frem og tilbage, om vores sidste valgte problemformulering. Den lød sådan her

• Hvordan opfatter de hjemløse det, at være anderledes og ekskluderet, og hvordan arbejder pædagogerne i praksis, for at inkludere de hjemløse i et demokratisk samfund og fællesskab?

Da vejret i England ikke var det bedste, mødte vi for få hjemløse. De krøb sammen på værelser og i varmestuerne. Den eneste vi mødte, og rigtig fik snakket med, var Michael fra Norwich. Vi spurgte ham om han følte sig ekskluderet, og hvordan det var. Han sagde kort " Det er aldrig sjovt at være ekskluderet. Man prøver ikke at tænke på det, det gør for ondt" Han tav, og vi følte ikke vi ville spørge mere.

Vi mener derfor ikke, vi har materiale nok, til at svare på første del af vores problemformulering. Vi har valgt at reducere den til:

• Hvordan arbejder pædagogerne på St. Johns Housing Trust i praksis, for at inkludere de hjemløse i et demokratisk samfund og fællesskab?
  

Når vi i vores gruppe ser i bakspejlet, var der nok nogle ting vi ville have grebet anderledes an. Vi brugte for meget tid på, at se på pædagogernes arbejde i praksis, og for lidt på hvordan de hjemløse havde det. Det er nemt at sidde her og være bagklog. Men det hele gik så hurtigt, og der var så koldt, så vores hjerne frøs vist lidt for meget. Vi har derfor valgt at lave problemformuleringen om, for bedre at kunne lave vores rapport.

Michaels Historie

Vi møder Michael foran et forretningscenter, hvor han glad og smilende står og sælger The Big Issue. Michael er 39 år og er fra Norwich. Han blev skilt for 8-9 år siden, da han ikke syntes at det var sundt for hans døtre at høre på at forældrene skændtes hele tiden. Michael valgte at lade ekskonen blive boende med pigerne i hjemmet og blev derved selv hjemløs.Michael er vokset op med forældre som var alkoholikere og har selv været både alkoholiker og heroinmisbruger. I dag bedøver han sig ikke for at glemme, men lader til at have nogenlunde styr på alkoholen (han var i alle tilfælde ikke beruset, da vi var sammen med ham) og desuden er han på Metadon.
Michaels tur på vej ud af misbruget og hjemløsheden startede på St. Martins Housing Trust, hvor han havde ventet 2-3 mdr. på at komme ind.På St. Martins har de et system med "Bands" i Bronze, Sølv og Guld, som de hjemløse på forskellig vis gør sig fortjent til. Michael har i løbet af et par år fået arbejdet sig op til at bo i "Shared Housing", som går ud på, at de har hver deres værelse, men deler bad, køkken og opholdsrum. Om få måneder skulle han gerne være så langt, at han kan få sin helt egen lejlighed. Dette glæder han sig enormt til, da han så kan få besøg af sine døtre, som i dag er 15 og 19 år gamle. Han har i øjeblikket kun kontakt med dem over telefonen, da han vil have en bolig, hvor han kan have dem på besøg, før han vil se dem. Michael er meget stolt af sine piger, som han er sikker på har brudt den sociale arv. Hans ældste pige vil være læge og den yngste klarer sig også rigtig godt. Man kan mærke på Michael at det er meget vigtigt for ham, at de ikke bliver som ham.
Under samtalen med Michael fik vi også spurgt om han føler sig ekskluderet af samfundet og i så fald hvordan det påvirker ham. Han sagde at han selvfølgelig følte sig ekskluderet og at det især i starten var hårdt, men at man lærer at ignorere det, for ellers bliver det for hårdt.Vi spurgte ham også om hvordan hans sundhedstilstand er og han sagde at han har det godt nu, men mens han levede på gaden og var misbruger, var den mildest talt dårlig.

Så tager vi afsted

Så er bilen varmet op og ryddet for sne, uha der er meget, men har hørt det ser bedre ud længere nede i landet. Vi kører lige om lidt og så venter vi i Randers på at Aygül får fri fra arbejde, så vi kan komme afsted inden vejene lukker helt til. Vi kommer ikke til at skrive i dagbogen før søndag igen, da vi ikke kommer til en computer før. Så fortsættelse følger. See you

Vinter i Danmark

Vejrudsigten lover ikke for godt vejr og vi skal rejse på lørdag. Vi har for en sikkerheds skyld booket et hotelværelse i Billund fra i morgen fredag, så vi er sikre på, at vi kommer afsted på lørdag. Så vi beder til vejrguderne, om at vejene er ryddet i morgen aften, når vi kører.
Vi vil i mellemtiden pakke de lange uldne, selv om der dog ikke er sne i England, men koldt.

Eks. på ny problemformulering

Hvordan oplever vi de hjemløses forhold på St. Johns Housing Trust, i sammenligning med de forhold de hjemløse på gaden, lever under. Og hvordan arbejder pædagogerne i praksis, med at inkludere de hjemløse i et demokratisk samfund og fællesskab?



Hvordan arbejdes der inkluderende med de hjemløse på St. Johns Housing Trust, og hvordan oplever de hjemløse det, at være ekskluderet og marginaliseret?



Hvordan opfatter de hjemløse det, at være anderledes og ekskluderet, og hvordan arbejder pædagogerne i praksis, for at inkludere de hjemløse i et demokratisk samfund og fællesskab?



Hvordan opfatte de hjemløse det, at være stigmatiseret og ekskluderet, og hvilke strategier i det pædagogiske felt bestræbes der på at bruge i det inkluderende arbejde?

Social eksklusion

Mange hjemløse er ofte socialt ekskluderet. Ifølge Bent Madsen 2005 s. 123, kan man se dette i lyset af ...."udelukkelse fra deltagelse på de livsarenaer, hvor der er en normativ forventning om deltagelse, hvor livschancer fordeles".

På St. Johns Housing Trust er der pædagogernes ansvar at hjælpe de hjemløse tilbage til fællesskabet gennem sociale inklusion, og at give dem mulighede for meningsfulgt at tage del i og bidrage til at ingå i fællesskabet. Betingelserne for , at der er tale om social inklusion er, at den hjemløse bidrager til det, de er sammen om, både af fællesskabet og af den enkeltes opleves som meningsfulgt. For det andet er fællesskabet baseret på sociale værdier. "Man er socialt inkluderet i det omfang fællesskabet regner med én i den betydning, at ens bidrag værdsættes i det, man tager del i, og når deltagelsen i fællesskaberne har en samfundsmæssig rækkevidde og relevans, der også bidrager til at udvide deltagelsesmulighederne i andre sociale sammenhæng". ( Bent Massen 2005 s. 123). Det vil sige at man skal have noget at byde ind med i fællesskabet, for at blive en del af det. Det skal være noget relevant, som de andre kan bruge og sparre sig i. Man skal indgå under de regler og normer der er i gruppen. Man bliver forstået, accepteret, respekteret og annerkendt for det man siger og gør. Ved at flytte fokus fra den hjemløse til sammenholdet/fællesskabet, bliver det både den hjemløse og fællesskabet, der bliver genstand for forandring og udvikling.

Set fra et pædagogiske perspektiv kan begrundelsen være visionen om at skabe betingelser for, at de hjemløse får bedst mulige oplevelser med at udvikle sig og lære at indgå i social inklusion.

Problemformulering

Hej Susanne.

Vil du kigge på vores problemformulering?

Vh os

Definitioner på inklusion og eksklusion

Inklusion:
Integration er et begreb der stammer fra 60'ernes og 70'ernes historie om de udviklingshæmmede, men i allerede i 90'erne blev det for snævert. I stedet brugte man begrebet inklusion, som antyder "noget" større, faktisk er det et anderledes syn på mennesker og samfund. Dette blev også begyndelsen til nytænkning omkring pædagogisk praksis. Det er også her at det rigtigt slår igennem i form af regler og konventioner.

NVIE's definition på begrebet inklusion er:
Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer.

Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere.
(Inklusionens pædagogik, s. 42)

Florian(1998), en anerkendt britisk forsker inden for inkluderende pædagogik siger:
Inclusion is not only about attending mainstream school or getting a job. It is about the opportunity to paticipate in daily life. It is about living with integrity in whatever social form that might take(...) Inclusion refers to the opportunity for persons with disability to participate fully in all of the educationel, employment, consumer, recreational, commynity, and domestic activities that typify everyday society.

Eksklusion:
Er når man ikke har mulighed for at deltage i et almindeligt og anstændigt hverdagsliv på lige fod med andre. Det vil sige at mennesker som ikke har et job, ikke har råd til at deltage i et socialt liv, ikke har råd til et anstændigt hjem eller pænt og rent tøj, bliver ekskluderet fra det "normale" samfund.

Lidt om St. Johns

St. Johns Housing Trust blev oprettet for 30 år siden, for at give husly til de hjemløse. St. Johns ligger i Lowestoft som er en mindre by i England med ca. 71.479 indbygger.
St. Johns missioner er at sørge for at inkvartere, yde hjælp og genbosætte de hjemløse og deres vision er, at alle skal kunne respekteres og begå sig i samfundet uanset den enkeltes baggrund.

• at leve i et anstændigt hjem
• at have positive og givende relationer med andre mennesker
• at indkludere dem i et fællesskab
• at finde den enkeltes personlige kompetencer

St. Johns værdier er at understøtte en tro på, at alle uanset alder, køn, kultur eller race skal have de samme muligheder for at realisere deres kompetencer. Derfor føler de det som deres forpligtelse over for brugerne, at yde den nødvendige støtte og opmuntring. I den forbindelse vil de behandle brugerene med respekt og medfølelse.

Vejledning

Dette er et afsnit i bloggen, hvor vi kan skrive sammen med Susanne omkring spørgsmål m.m til feltarbejdet:

England: Her får tusindevis af hjemløse mad.

Fænomenet "Fødevarebanker" eksisterer ikke i Danmark, men i 16 andre lande i Europa bliver mad samlet ind til sociale udsatte. I England vil supermarkederne gerne give den kasserede mad til de hjemløse.

Her er uddrag fra en tv udsendelse hvor man bla. har interviewet Erik Eisenberg - informationsdirektør hos Dansk supermarked og talsmanden for Saintsbury i England.

Mens svarene fra de store dagligvarebutikker herhjemme lyder sådan her - " Man er nød til at have respekt for at det aldrig kan være vores opgave at skaffe mængder af mad på den måde", siger Erik Eisenberg - informationsdirektør Dansk supermarkeder - skal man blot krydse nordsøen for at finde en ganske anden indstilling til tingene. Talsmanden for Sanitsbury´s England siger " Jeg syntes det giver mening at give maden væk - hvis det stadig kan spises. Og det er derfor vi gør det". Den Engelske supermarkedes kæde Santsbury´s er en af de mange butikker der hver dag giver overskudsmad væk til organisationen Fareshare. En ansat i Fareshare siger " Det vi gør, er at vi sender det til herberger og varmestuer - og steder hvor de kan bruge det" I Danmark ser Dansk Supermarked det som etisk problematisk, at give spiseligt mad væk til de socialt udsatte. Erik Eisenberg siger " Det kan ikke komme på tale i sammenhæng som dette her, at bruge det som mad til hjemløse. Jeg syntes det er en smule krænkende" Den holdning er man hos Santsbury´s uforstående over for. " Talsmanden for Santsbury´s siger" Jeg kan ikke se noget etisk problem i at give mad væk, som stadig er spiselig til folk, som har brug for det" Organisationerne Fareshare samler overskudsmaden fra bla. supermarkeder og giver det videre til støttecentre og varmestuer. Indehaveren af varmestuen The Wild Goose i England siger " Vi har fået mad fra Fareshare i omkring fire måneder nu. Maden er så god, at vi oplever vores besøgende faktisk tager på fordi madkvaliteten er så god"

Spørger man de hjemløse og sociale udsatter herhjemme, vil de også gerne tage imod supermarkedernes kasserede mad. Søren Jordan, hjemløs på 8 år, siger" De siger at vi lever i krisetider, og så fylder de alligevel containere op med det ene og det andet. Det går helt ned til EU, hvor man se de læsser stakkevis af æbler ud på en mark for at fuglene kan æde dem".
De hjemløse modtager mad fra Rema 1000.



http://ekstrabladet.tv/nyheder/article1177686.ece

Interviewspørgsmål til De ansatte på St. Johns Housing Trust

1. Hvor mange brugere bor der på St. Johns.

2. Hvad koster det at bo på St. Johns.

3. Hvor længe kan man bo her på stedet.

4. Hvordan foregår det når en bruger skal indskrives på stedet.

5. Er der brugere som i afviser.

6. Er der en bestemt procedure for hvad i gør, hvis i bliver nød til at afvise pga. pladsmangel.

7. Må man være aktiv misbrugende her på stedet.

8. Hvordan er den generelle sundhedstilstand blandt jeres brugere.

9. Sørger jeres brugere selv for et bad eller skal i bede dem om det.

10. Hvilken værdier ser i som de vigtisgte i forhold til brugerne.

11. Hvilken indkomst har jeres brugere.

12. Oplever i at der kommer brugere her af udenlandsk herkomst.

13. Er det overvejende uddannede som arbejder her eller er der også frivillige.

14. Hvordan tror du forholdende for de hjemløse er i Danmark.
    

Interviewspørgsmål til de hjemløse brugere på St. Johns Housing Trust

1. Hvordan er du blevet hjemløs.


2. Hvor længe har du været hjemøs.


3. Har du levet et liv på gaden før du kom til St. Johns.


4. Hvordan er du kommet i forbindelse med St. Johns.


5. Har du altid boet i Lowestoft.
   
6. Hvordan oplever du din hverdag på St. Johns.


7. Har du et misbrug af enten alkohol eller stoffer.


8. Drømmer du nogle gange om at leve et andet liv/hvilket.


9. Oplever du noget positivt i at være hjemløs.


10. Oplever du et fællesskab blandt jer hjemløse.


11. Føler du dig anderledes end andre, når du går på gaden.


12. Kender du til Danmark.


13. Hvordan tror du de hjemløse har det i Danmark.


14. Hvis du måtte komme med et ønske hvad skulle det så være.

Dagbog i felten

I denne blog vil vi dagligt skrive vores tanker, oplevelser og refleksioner under vores besøg i England.

27/11 10
Så er vi landet i England. Vi kom fra Danmark og 1/2 m sne, til England med høj solskin og -5 grader. Håbet var lige ved at svinde, og det hele så opgivende ud. Men heldigvis kom vi frem til vores Bed & Breakfast i London.
Vi startede med at gå på shopping i Camden Marked, som er et kæmpe marked med salg af alverdens ting. Du kan købe lige fra støvler med nitter, og korset med blonder. Det er alle mulige typer - punker, hippier og vintage. Man er næsten unormal, hvis man er normal. Det var de mærkeliste personlighede man mødte. Her kan man være anderledes, uden at folk bliver dømmende, og kigger skævt til en. Jo mere mærkelig man ser ud, jo mere spændende er det. Her er en helt speciel atmosfære. En kultur i subkulturen.
Det var en kæmpe oplevelse, og vi var helt høje da vi gik hjem ad. Benene var trætte og skulderne ømme, men poserne var fyldt med gode indkøb. En kæmpe oplevelse, af en anden kultur og mentalitet.

I morgen kører vi til Lowestoft, hvor vi skal besøge og interviewe de hjemløse. Vi skal bo hos Pia´s mand Lars. Det glæder vi os til, og håber at der er lidt varme, for vi fryser helt vildt her hos Olga og Dimitri i Hotel Charlie, Bed & breakfast.
Skrevet af: LISELOTTE

Søndag d. 28/11.
I dag vågnede vi ca. 6.30. Vi lå dog bare og slappede af, da der først var morgenmad kl 7.30 og Pia's mand kom først ved 10-tiden og hentede os. Det tog ca. 2 1/2 time at køre til Lowstoft. Vi var lige inde og handle lidt i et supermarked inden vi kørte hjem til Lars og det var et slaraffenland for 4 shoppelystne tøser. Hjemme hos Lars fik vi frokost og slappede af i et par timer. Midt på eftermiddagen gik vi en tur på gågaden i Lowstoft og HELDIGVIS havde Poundmarket åbent endnu, så vi kunne bruge nogle flere penge. Senere er det meningen, at vi skal på Indisk restaurant og det GLÆDER jeg mig virkelig til. Elsker indisk mad. I morgen bliver vi hentet af vores privatchauffør, som kører os til Norwich på shopping og for at se om vi kan komme i snak med nogle hjemløse på gaden.
Skrevet af Ditte

Mandag d. 29/11.
Vi blev hentet kl 9 af vores helt egen privatchauffør og kørt til Norwich.Der mødte vi Michael, som stod og solgte The Big Issue. Vi købte bladet af ham og fortalte ham, at vi var studerende fra Danmark, som var her i England for at studere hjemløse og om han havde lyst til at tale med os. Vi aftalte et tidspunkt med ham, hvor vi mødtes igen og han viste os kontoret hvorfra de fik The Big Issue. Her mødte vi Jon, som er den der styrer kontoret. Han laver kontrakter med de hjemløse som vil være sælgere af avisen, sørger for at de får en vest og en licens hvor deres billede og navn bl.a er på. Desuden er det ham der fordeler de salgssteder, der er for The Big Issue. På kontoret bliver de hjemløse også spurgt om de har en læge. Hvis ikke kan de få lægehjælp på kontoret, hvor de også kan bruge telefonerne, når de har brug for det. Det virkede som et sted med masser af hjerterum. Efter dette viste Michael os til det hostel, som han havde boet på i starten, hvor det var meningen, at vi skulle have talt med en af de ansatte, men vi kom desværre på et meget travlt tidspunkt og jo også uden aftale, så det blev kun til et hurtigt kig, hvilket er helt ok, da vi jo har en aftale i morgen med et sted her i Lowstoft.
Mens vi gik rundt med Michael fik vi en del af hans historie, som vi lægger ud på bloggen i et afsnit for sig.
Skrevet af Ditte

Tirsdag d.30/11.
I dag stod vi hverisær lidt forskelligt op, da vi havde god til inden vi skulle have et møde kl.13.00 hos St.John Housting Trust. Da vi mødte op på St. John`s kontor, bliv vi modtaget af chefen Patrick og manager Simon. Vi startede med at gå ind på et lille opholdsstue/kontor hvor vi fik informationer om hvad de havde tænk at vi skulle se, og kom med mange informationer som var relevante for vores raport. Vi skulle være meget lyttende, da det var meget svært at forstå den accent de havde i Lowestoft, men heldigvis var vi fire og havde en diktafon....Vi kom ind på et af deres varme stue, hvor vi fornemmede en god og glad stemning, både hos bruger og ansatte. Vi kom ind på deres kontor hvor vi fik en snak med de ansatte, og mødte den daglige leder James. James var selv engang hjemløs, men heldigvis kom han ind i st. Johns system og blev hjulpet i gang, og nu hjælper han andre hjemløse. Efter en lang snak med de ansatte og ledere, tog de os med til st. John Hostel, hvor de hjemløse kan få et værelse og noget varmt mad.De har en fælles stue og aktivitets værksted og en spise sal, hvor der er en kok der laver mad til dem. Kokken har ca.1,97 pound om dagen pr. person til at lave mad for, det svare til ca.17.73 kr.
Det var meget spændende at høre hvor meget de gjorde for at inkludere de hjemløse i samfundet.Efter ca. 3 timers information og opfuldning,sagde vi pænk tak til de to smilende og imødekommende ledere, og de nåede at fortælte, at de også synes det var meget spændende at få studerende fra Danmark, det havde de aldrig prøvet før.
Skrevet af: Aygul

Onsdag d.1/12.
I dag hmmm, det er jo d.1 december men her i Lowestoft er der ikke så meget jule stemning som i vores lille Randers... Vi savner vores hjem, ja nu vil vi gerne hjem til vores familie og lille Danmark. I dag har vi slappet af og nydt den sidste dag, hvor vi gik ind til byen og shoppede lidt. Vi tog tidligt hjem, da vi får en gæst til aftens mad, det er lars ven. V skal ha dansk mad, kartofler, gammeldags sovs, bøf og løg, og en god rødvin til maden, hmmmm glæder os..
I nat bliver vi kørt til lufthavnen af Pia`s mand Lars, vi skal med flyet 06.45 det bliver en hård nat, piv.
Skrevet af: Aygül

Torsdag d.2/12
Ditte havde efterhånden så meget hjemve at hun mente vi alle skulle op lidt over midnat, for derefter at finde ud af, at hun var vist kommet for tidligt op (griner). Men der var vi jo alle vågne og færdige. Vi kørte fra Lowestoft ca. 02.30 og nåede lige lufthavnen inden det begyndte at vælte ned med sne, så der var vi heldige. Vi kom alle sikkert hjem og kan kun sige, at vi er trætte oven på nogle meget kolde, spændende og informative dage i felten, og shopping ture ikke at forglemme.
Skrevet af: Pia

Problemformulering

Hvordan oplever vi de hjemløses forhold på St. Johns Housing Trust, i sammenligning med de forhold de hjemløse på gaden, lever under?

1996/Homeless Order 2002

Man kan diskuteres hvad en hjemløs er. Hjemløshed betyder ikke at have et hjem. Selv hvis du har tag over hovedet, kan du stadig være hjemløs. Det kan være fordi du måske ikke har rettigheden til at bliver, hvor du bor, eller dit hjem ikke er hensigtsmæssig for dig at bo i.

I England og Wales hedder det, at mennesker er hjemløse, hvis et af følgende gælder:

• Der er ingen bolig noget sted i verden, hvor du har ret til at bo


• Der er boliger, men du kan ikke få adgang til dem


• Dit hjem er "bevægelig", så som en husbåd eller campingvogn, og du har ingen sted at placere det


• Du har en bolig, men den er ikke hensigtsmæssig for dig at bo i, for eksempel i tilfælde af vold fra ægtefælde/samlever


• Der er ingen bolig hvor hele husstanden/familien kan leve sammen

En person er hjemløs, hvis han ikke har en bolig til rådighed i Det forenede Kongerige eller andre steder. En person anses for ikke at have en bolig, hvis der ikke er nogen bolig, som han, sammen med enhver anden person, der normalt opholder sig med ham som et medlem af hans familie eller under omstændigheder, hvor det er hensigtsmæssig, at personen bor sammen med ham.

I England, anset en person for at være "truet med hjemløshed", hvis der er sandsynlighed for at han bliver hjemløs inden for 28 dage( fx på grund af udsættelse af husleje eller restance på prioritetslån).

Hvis man er hjemløs går man til sin lokale rådgiver og fortæller dem, at man ønsker at anvende den bestemmelse i boligloven der hedder - 1996/Homeless Order 2002 for vurdering som en hjemløs person. Kommunebestyrelsen har retlig forpligtelse til at hjælpe hjemløse på en måde, enten gennem midlertidig genhusning eller ved at give råd og vejledning.

I følge 1996-loven for de hjemløse Ordre 2002, har følgende kategorier af ansøger første prioritet for indkvartering:

• En gravid kvinde


• 16/17 årige, 18/21 årige, der tidligere har været i kontakt med Social Services


• En person, der bor sammen med børn under 16, eller 16-18 i fuldtidsuddannelse


• En person, der er sårbar på grund af alderdom, psykisk sygdom, fysisk handicap, vold, trusler om vold


• En person, der er hjemløs, eller truet med hjemløshed på grund af oversvømmelse, eller brand


• En person, der er sårbar som resultat af at have afsonet en frihedsstraf


• En person, der er sårbar som resultat af at have været medlem af Hendes Majestæts regelmæssige flåde, millitær eller luft styrker. ( Kun England)


• En person, der tidligere gjorde tjeneste i væbnede styrker, der har været hjemløse siden afrejsen fra Forces ( Wales)
  

Hvis rådet godkender dig som en der har behov for hjælp, vil de hjælpe dig med at finde en fast bolig. Det kan nødvendigvis være en midlertidig bolig inden en permanent bolig bliver til rådighed.

Enlige eller par under statens pensionsalder uden børen, og som ikke anses for sårbare, passer ikke ind i kriterier for de nævnte" prioriterede behov" i England.

Hvordan kan Rådet beslutte, at man er bevidst hjemløs? Det er op til Rådet at bevise, at du er bevist hjemløs. Det er ikke den hjemløse der skal bevise det modsatte. Rådet har til opgave at undersøge grunden til at man er blevet hjemløs, og sikre sig at alle de følgende punkter gælder:

• du bevist har ( eller ikke har ) gjort det


• hvad der fik dig til at forlade/flytte fra din tidligere bolig


• som du ellers kunne have boet i, og


• det ville have været rimeligt for dig at bo der
  

Hvis Rådet anerkender dig som Bevist Hjemløs, vil de kun give dig et passende rådgivning og bistand.

http://www.iwight.com/council/committees/Mod-Executive/19-11-02/PaperE.htm

FEANTSA

FEANTSA er den europæiske sammenslutning af nationale organisationer, der arbejder med hjemløse. Den blev etableret i 1989 som et europæisk ikke-statslig organisation til at forebygge og afhjælpe fattigdom og social udstødelse af mennesker som trues af, eller er blevet hjemløse.

FEANTSA har mere end 100 medlemsorganisationer i 30 europæiske lande. De fleste af FEANTSA ´s medlemmer er nationale eller regionale paraplyorganisationer, som understøtter hjemløse med en bred vifte af tjenester,herunder boliger, sundhed, beskæftigelse, og social støtte. De samarbejder ofte med offentlige myndigheder, boligselskaber og andre relevante aktører.


FEANTSA arbejder tæt sammen med EU-institutionerne, og har rådgivende status ved Europarådet og De Forenede Nationer. FEANTSA er det eneste store europæiske netværk, der udelukkende fokuserer på hjemløsheden på europæisk plan og der modtages økonomisk støtte fra Europa-Kommissionen.

Hus Forbi og The Big Issue

Hus Forbi

I Danmark er der en avis som hedder Hus Forbi. Avisen har 2 formål. Det ene er, at de hjemløse har mulighed for at sælge avisen, for på den måde at tjene penge på lovlig vis, istedet for at begå kriminalitet. Avisen koster 20 kr. og den hjemløse tjener 8 kr. på hver solgt avis. Det andet formål med avisen er at, det er de hjemløses/socialt udsattes talerør til politikere, myndigheder og resten af Danmark, hvor de kan sætte ders holdninger, ønsker og behov på dagsordenen. The Big Issue
I England har de en tilsvarende avis som hedder The Big Issue. The Big Issue Foundation er en registreret velgørenhedsorganisation, som blev oprettet med det formål at løse nogle af de problemer,der forårsager hjemløshed,samt støtte de hjemløse i kampen om at komme væk fra gaden. Avisen koster £ 1,70 og de hjemløse beholder selv 85p for hver solgt avis. Avisen udkommer til gengæld hver mandag, hvor imod Danmarks Hus Forbi, kun udkommer 1 gang om måneden.

St. Johns Housing Trust

Så er der kommet svar fra Patrick fra St. Johns Housing Trust i Lowestoft, og de vil meget gerne have besøg af os. Vi har aftalt at komme på besøg kl. 13.00 d. 30. november, hvor de vil afsætte resten af eftermiddagen til os. Vi får lov til at interviewe/være sammen med, både personalet og nogle af deres borgere.

St.Johns Housing Trust

Planlægning af turen

Vi har nu bestilt vores fly billetter til London, og booket hotel værelserne til d. 27/11-10. Vi har valgt plan B, men vi overnatter den første nat i London og derefter tager vi til Lowestoft. I Lowestoft har vi taget kontakt til St. Johns Housing og i nabo byen Norwich har vi også taget kontakt til St. Martins Housing Trust. Vi håber at få et positivt svar fra begge steder.



Her skal vi bo i London

Her skal vi bo i Lowestoft

Pædagogens rolle

Når man snakker hjælp til hjemløse, snakker man også pædagogens kompetencer og rolle. Pædagogens rolle er at møde den hjemløse individuelt, hvor denne er. Pædagogens skal arbejde i forhold til den enkelte beboer basale behov. Man skal være i løbende dialog, rådgive, hjælp og støtte i forhold til beboers praktiske hverdag og sociale situation. Pædagogen skal være kontaktperson og tovholder - en person der har styr på de formelle ting, og som den hjemløse har tillid til og kan henvende sig til i tilfælde af problemer. Det er vigtigt at pædagogen har en god personlig relation til den hjemløse, for at den hjemløse kan føle tryghed. Omsorg er væsenlig i forhold til det liv, mange af de hjemløse har. De skal vide at man er der for dem. De kan altid kommer og snakke, og finde motivationen til at fortsætte. Man skal vise dem tillid, da mange ofte har oplevet svigt og nederlag.

Plan B

Det ser ud som om at vores kontakt til den tidligere socialarbejder er gået lidt i vasken. Vi er ej heller sikre på om der er et ledigt værelse, der hvor vi har planlagt at bo i London. Der er selvfølgelig mange andre steder at bo i London, men for at vores rejse ikke skal blive alt for dyr, så vores børn ikke får julegaver i år, har vi lavet en plan B.
Plan B går ud på at min mand som pt. er bosiddende i England henter os i lufthavnen og tager os med hjem til ham. Han bor i en mindre by i det østlige England. Både i byen hvor han bor, samt i 2 af nabobyerne er der hjem for hjemløse, så vi skal nok få etableret kontakt til nogle steder.

Jeg er ikke så glad for mine fordomme, men når jeg sammenligner ovenstående byer, er der faktisk stor forskel på indbyggerne, dog uden at generalisere. Det kunne være interessant at finde ud af, om der også er forskel på de hjemløse.

Hjemløse i England

I 1979 gennemførte Margaret Thatcher en lov der skulle liberalisere boligmarkedet i England. Liberalisering betyder at markedet åbnes for konkurrencen. Dvs. at mange erhvervsdrivende både offentlige og private kunnen tilbyde deres ydelser til forbrugeren. Formålet var at kunne tilbyde forbrugeren mere konkurrencedygtige byggeri, i en højere kvalitet og til en lavere pris.

Der blev stoppet for tilskud til nybyggeri af de kommunalt ejede council-houses. Beboerne fik tilbudet om at overtage dem til en rimlig pris fra det offentlige. Dermed er ca. en tredjedel af de boliger, myndighederne i England har til sociale formål solgt og ikke længere til rådighed.

Konsekvens? Hjemløsheden er eksploderet. I 1980 var der registret 2500 hjemløse familier i London, i dag er tallet over 50.000. Der er i England mindst 400.000 voksne enlige, som ikke har eget sted at bo.
Ideen med muligheden for at købe sit eget hjem, var udemærket. Problemet var , at de penge, som kom ind ved salget af boligerne ikke blev investeret i nye boliger til sociale formål. Der kom ikke gang i det private byggeri og stigende boligmangel fik huslejen til at stige.
Antallet af hjemløse steg i takt med at antallet af boliger til socialt formål faldt.

Ditte´s forforståelse

Når jeg tænker hjemløse i London, tænker jeg først og fremmest at der mange-også i forhold til indbyggertallet. Jeg har også en idé om, at der er mange flere "tilbud" til dem, i forhold til her i Danmark. Jeg tror også at der er forholdsvis flere af dem der tigger og tror i det hele taget at mange af dem lever virkelig usselt. Dette passer selvfølgelig ikke rigtigt sammen med at jeg tror der er flere tilbud til dem, men det er jo også noget af det vi skal over og undersøge. Jeg har ingen idé om hvordan aldersfordelingen er for de hjemløse og det er en af de ting som jeg er interesseret i at finde ud af. Jeg mener at det her i Danmark er langt flest mænd, der er hjemløse og kunne godt tænke mig at finde ud af, hvordan det er i London.
Jeg er meget spændt på at komme derover og forhåbentlig komme hjem med en masse interessant viden.

aygul´s forforståelse

Hjemløse, hmmmm tænkte jeg, da jeg hørte at vi skulle skrive om de hjemløse i England. Hvad kan man da skrive, det er mennesker der lever på gaden, i kældre, på trappeopgange og lignende steder, de fleste er alkoholiker, stofmisbruger, og tænkt, i Danmark behøver ingen at være hjemløse. Da jeg læste hvor mange hjemløse der var i England, begyndte jeg at tænke på at der måske var en grund til at der er så mange hjemløse i England med mange nationaliteter. Fordomme, det er faktisk noget jeg er imod, men kan se at jeg selv har fordomme for de hjemløse, uden at vide så meget om dem. Jeg håber den viden og oplevelse vi får, vil give mig et andet syn på de hjemløse.

Jeg er meget spændt på at se og opleve de hjemløses egen kultur. :)

Liselotte´s forforståelse

Nogle gange er det vigtigt at kende historien bag personen, inden man dømmer og sætter dem i bås. Ofte stigmatisere man og sætter alle over en kam, inden man ved hvad der egentlige ligger bag. Hvorfor er personen endt, hvor den er? Man bør undersøge hvilken tragisk livshistorie der følger personen, og hvad det betydet for ham/hende at leve livet som hjemløs, og være ekskluderet
Jeg har ingen viden eller erfaring, inden for hjemløses liv eller vilkår. Jeg valgte at gå med i denne gruppe, fordi jeg ofte har holdt mig til det jeg kende, og det jeg plejer. Her var chancen til, at opleve og lære noget nyt. Det bliver spændende, at se hvor stor afstanden er i forhold til min forforståelse, kontra det jeg lærer og oplever i London. Det bliver en spændende, at se de forskellige forudsætningen i forhold til menneskers livssituation og muligheder.

Jeg tænker " Hvordan kan det gå så galt?" Hvorfor er der så mange hjemløse i London og for den sags skyl i hele England? Hvordan kan de leve under de usle kår de lever i? Alle kan blive hjemløse, men hvad er det der gør at så mange bliver det? Hvor og hvornår starter nedturen?

Vi skal til London, for at udforske pædagogens professionelle roller, i forhold til at hjælpe de hjemløse. Hvor spiller de ind, og i hvilken grad kan de hjælpe og støtte den hjemløse. Vi skal undersøge hvad den pædagogiske kernefaglighed er, og forstå samspillet mellem sociale, kulturelle og personlige forhold, kontra det vi ved om hjemløse i Danmark
Jeg glæder mig helt vildt, men er også noget utryg for, hvordan det skal gå. Jeg er helt bestemt på fremmed grund. Men så er det jo dejligt jeg skal rejse med 3 dejlige tøser, der nok skal guide mig i den rigtige retning ;0)

Pia´s forforståelse

Når jeg umiddelbart tænker hjemløse i England, eller for den sags skyld i mange andre lande, tænker jeg dem langt mere forhutlede, end dem der er hjemløse i Danmark. Men jeg ved også at der klart er en stor forskel på at være hjemløs i Danmark, da der i de større byer her i landet er en del flere hjemløse, end der er i de små provinsbyer.
I Danmark kører der siden 2009-2012 en hjemløsestrategi, der har det formål at få de hjemløse væk fra gaden, og på sigt få fjernet hjemløsheden i Danmark. Dette er en aftale der er lavet med de 8 kommuner i Danmark som har de største problemer på området, heriblandt Randers.

I Danmark er der langt hen af vejen hjælp at hente, til alle dem som vil og har ressourcer til at blive hjulpet, og har man ikke selv ressourcerne, bliver man ofte opsøgt med tilbud om hjælp. Når jeg nævner ressourcer er det fordi at rigtig mange, simpelthen ikke magter eller føler sig hjemme blandt ”alm.” borgere. De kan ikke leve anderledes, end det de kender. For de fleste tror jeg nok drømmen er der, men de evner ikke at tage det næste skridt, pga. deres massive problemer. De lever hellere blandt ligestillede for ikke at føle sig anderledes og forkert. Det gør de fleste hjemfaste borgere for den sags skyld også. Det kan også skyldes at de har dårlige erfarringer med myndigheds personer, og kun føler sig trygge i en papkasse, eller hvor det ellers lykkes dem at finde ly for natten.

Jeg forestiller mig nok at de gør en stor indsats i f.eks. England for de hjemløse. Men pga. det store indbyggertal i landet og for den sags skyld alene London, hvor der bor ca. 12 millioner indbyggere, kunne jeg forestille mig at det besværliggør indsatsen betydeligt. Ligeledes kunne jeg forestille mig at de også i England har en stor invadering af østeuropæere, der lige som vi i Danmark oplever, at rigtig mange af dem står uden job når de kommer, for derefter at måtte leve et liv på gaden og forhutle sig gennem dagen ved at gå tiggergang.

Planlægning og rejse

Vi har her til aften mødtes i gruppen , for at planlægge rejsen til England. Vi har været ved at kigge på flybilletter og et sted at bo. Desuden har vi fået kontakt til en tidligere dansk social-worker, som nu er bosiddende i Esbjerg. Hun har været så sød, at hun vil prøve at være os behjælpelig med forslag og evt. kontakt til forskellige steder i London hvor de hjemløse færdes.

Desuden har vi aftalt at vi hver især vil skrive et indlæg på bloggen, hvor vi skriver om vores forforståelse af de hjemløse i England.

Velkommen til vores blog