Viser opslag med etiketten SKB. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten SKB. Vis alle opslag

fredag den 10. december 2010

Hjemløse og sundhed

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer sundhed som en:" tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære og ikke kun fravær af sygdom eller svaghed. Som hjemløs vil man helt sikkert have problemer i mindst ét af områderne, hvilket dermed vil sige at de hjemløse kan betragtes som værende i en dårlig helbredstilstand.
Nogle af de udløsende faktorer der fører til hjemløshed kan f.eks. være psykisk sygdom, stofmisbrug, eller sygdom som gør at man er ude af stand til at klare sit job. Disse sundhedsproblemer kan besværliggøre kampen ud af hjemløsheden. Ofte er de hjemløse kommet for ”langt ud” inden de får eller tager imod hjælp fra de forskellige sundhedsydelser der er til rådighed.
Sundhed er en afgørende faktor for social integration. Et godt helbred er en forudsætning for reintegration, samt en afgørende faktor for at kunne opretholde sit arbejdsliv. Mister man sit job er chancerne for at miste sin bolig også blevet større, og man må sige at have et job og sit eget hjem er vigtige ting i forhold til at være i en tilstand af mental og fysisk velvære.