Det ser ud som om at vores kontakt til den tidligere socialarbejder er gået lidt i vasken. Vi er ej heller sikre på om der er et ledigt værelse, der hvor vi har planlagt at bo i London. Der er selvfølgelig mange andre steder at bo i London, men for at vores rejse ikke skal blive alt for dyr, så vores børn ikke får julegaver i år, har vi lavet en plan B.
Plan B går ud på at min mand som pt. er bosiddende i England henter os i lufthavnen og tager os med hjem til ham. Han bor i en mindre by i det østlige England. Både i byen hvor han bor, samt i 2 af nabobyerne er der hjem for hjemløse, så vi skal nok få etableret kontakt til nogle steder.
Jeg er ikke så glad for mine fordomme, men når jeg sammenligner ovenstående byer, er der faktisk stor forskel på indbyggerne, dog uden at generalisere. Det kunne være interessant at finde ud af, om der også er forskel på de hjemløse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar